fredag den 25. februar 2011

Tøsevest til Augusta



Så blev jeg færdig med en rigtig tøsevest med små vingeærmer.



Midt på forstykket er der et fint lille hulmønster, som går igen på ærmerne.

 

Vesten er strikket i dejligt blødt Alpaka, den eneste ulemper er at den skal vaskes i hånden.

Augusta er rigtig glad for lilla og det passer til hendes "røde" krøllede hår.

Faktaboks:
Design: Lene Holme Samsøe
Model: taget fra strikkebogen: Børnestrik, som jeg var så heldig at købe i Netto for kr. 49,00
Garn: Drops Alpaka, strikket på pinde nr. 3
         lagergarn
Forbrug: ca. 117 g, str. 6 år
Hot or not: Godt tilfreds, en dejlig nem og klædelig model
Posted by Picasa

søndag den 20. februar 2011

Sømandstrøje



Endelig blev jeg færdig med sømandstrøjen til Anton.

Anton fik trøjen, da han var på vinterferie hos mig. Han blev meget glad for den og den passede perfekt.



Jeg synes kanten forneden er rigtig pæn, passer til trøjen i stedet for en ribkant.



Mønsteret, boblerne, strikkede jeg for mange år siden til  mine egne drenge. Sømandstrøjen er blevet moderne igen. Jakob,  Antons far har flere købe-sømandstrøjer i forskellige modeller og farver.


Det der var sværest, var at få ærmerne pænt monteret.
(jeg synes altid montering af strikketøj er lidt trælst, faktisk noget jeg skal tage mig sammmen til)


Faktaboks:
Design: Lene Holme Samsøe
Model: taget fra strikkebogen Sisu Barn nr. 0901
Garn:  Mini Duett, 55% bomuld og 45% merinould
Pinde: nr. 3
Garn: købt hos RET & VRANG i Hirtshals
Forbrug: 276 g
Ændringer: I stedet for at strikke for- og bagstykke på rundpind ( i et) har jeg strikket et forstykke og et
                 bagstykke.
                 Jeg startede med at strikke bulden i et, men mønsteret trak skævt.
Hot or not: en rigtig god model, som jeg godt kan finde på at strikke igen.

lørdag den 19. februar 2011

Vinterferie-besøg



Jeg har haft familiebesøg her i vinterferien.

Min søn, svigerdatter og to små børnebørn har været på besøg.

En af dagene tog vi på udflugt til Nordsøen, som ligger i Hirtshals. Vi var med det lille blå tog. som går fra Hjørring til Hirtshals.

Vejret var hundekoldt med stiv kuling, men vi kunne heldigvis være indendørs.

Drengene Laurits og Anton nød at se på de mange fisk samt at lege i legerummet.

Vi så de store klumpfisk - Andrea, Anton og Hamlet, de er meget fascinerende at se på. Klumpfiskene svømmer rundt i "Det åbne  hav Oceanarium", hvor der selvfølgelig er rigtig mange andre forskellige fisk.
Posted by Picasa

torsdag den 17. februar 2011

Frit slag



Så blev jeg endelig færdig med sjalet til Kathrine (min svigerdatter)



Hun blev meget glad for sjalet og det er strikket i hendes ynglingsfarve, petrolblå.



Jeg har også strikket sjalet i lilla.

 

Jeg synes selv det er et smukt sjal og det der nemt at strikke.

Faktaboks: Modellen er fra Geilsk strik.
Forbrug af garn: 142 g.

Posted by Picasa

lørdag den 12. februar 2011

Bøger, bøger, bøger



Jeg fik et gavekort til boghandleren i julegave.

Der er bogudsalg for tiden. Så afsted for at købe/se på bøger. Jeg kom hjem med en stor pose med  5 gode bøger.



Jeg holder meget af bøger og kan lide at have ulæste bøger stående i min reol (der er efterhånden mange).



Jeg glæder mig meget til at følge Karitas i Kaos på lærred af Kristin Marja Baldursdottir.

Jeg læste den første bog om Karitas for et stykke tid siden, den er rigtig god.

Den foregår på Island omkring 1915 og handler om en ung kvinde, der har fået en uddannelse som kunstner. Det skal forenes med at være husmor og mor til 4 børn samt have en mand der er fisker og næsten aldrig er hjemme. Nærmest en umulighed på den tid.

Den kan jeg varmt anbefale.
Posted by Picasa

søndag den 6. februar 2011

Bamsekjoler




Jeg har strikket disse to bamsekjoler til mine "tøsepiger", (børnebørn), Laura og Ella.



Det er en model fra Rasmilla, den er let at strikke.

Jeg synes kjolen er rigtig fin, og passer godt til bamsen.



Jeg har strikket kjolerne i Sisu garn fra Sandnes. Det er lagergarn.

Til begge kjoler har jeg brugt i alt 91 g



I morgen sender jeg en pakke til tøsepigerne sammen med Baktustørklædet til deres mor.
Posted by Picasa

Bogudsalg

Posted by PicasaJeg har været på bogudsalg og fandt disse tre bøger til billige penge.

Strikkebogen med babystrik er rigtig flot. Der er mange gode modeller i bogen samt fine billeder af babyer og strik.

Jette Drewsen's bog: Oven for Klinten, glæder jeg mig til at læse. Har læst en del af hendes bøger.

Jett Kjærboe's bog:  Kvinden i vinduet er jeg også spændt på at læse. Jeg kender ikke læst noget af hendes forfatterskab.

Bøgerne sættes dog i første omgang på hylden i min bogreol.

onsdag den 2. februar 2011

Strikkebog

Posted by PicasaForleden dag, jeg var i Netto for at handle ind, fandt jeg tilfældigvis denne dejlige strikkebog til billig penge.

Jeg har mange gange lånt den på biblioteket og har strikket flere af opskrifterne. 

Der er rigtig mange gode børnemodeller i strikkebogen.

Jeg er igang med at strikke en pigevest derfra i lilla alpaka-garn.
Related Posts with Thumbnails